Energilagring kræver politisk handling

Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, argumenterer i dag i en klumme på Energy Supply.dk for, at Danmark har behov for en langsigtet plan for lagring af grøn strøm.


Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen.

Energiforliget sender Danmark på rette vej mod mere grøn energi. Det er godt og et vigtigt skridt mod en succesfuld grøn omstilling. Men der er endnu lang vej, og ikke mindst efterårets klimaplan bliver afgørende for, om Danmark fortsat vil være i den globale elite når det gælder grøn energi. Især to hovedopgaver trænger sig på: en strategi for energilagring og en reel indsats for at omlægge transportsektoren.

Først og fremmest er der grund til at rose regeringen og forligskredsen. For med sommerens energiforlig, tog samtlige Folketingets partier endnu et vigtigt skridt fremad mod et grønt energisystem. Både udbygningen af vindmølleparker, gasstrategi og en genopretning af midlerne til forskning og udvikling på energiområdet er gode og vigtige tiltag. Men selvom det er gode initiativer, så kan man også læse meget i det, der ikke står. Og her fremgår det tydeligt, at der især er to hovedknaster i energi- og klimapolitikken, som endnu ikke er på plads: At skabe reel mulighed for storskala lagring af grøn energi samt, selvom forliget afsætter den første pulje penge, for alvor at tage taget fat en omlægning af transportsektoren.

Den på alle måder ekstreme danske sommer i år, har også været ekstrem i forhold til energiproduktionen. I løbet af sommeren har Danmark fordoblet sin import af strøm fra Tyskland, hvoraf størstedelen er produceret på de forurenende kulkraftværker. Ekstremsommer, ja – men et tegn på hvad der venter, efterhånden som energisystemerne i både Danmark og vore nabolande forandres. Udfordringer som dem vi har set henover sommeren er kun begyndelsen, og vi har brug for både at kunne håndtere for meget og for lidt energiproduktion i lange perioder. Derfor har Danmark behov for en langsigtet plan for lagring af den grønne energi, så forsyningssikkerheden også fremover kan opretholdes. Private initiativer – senest med Siemens Gamesa i spidsen i Skive – er undervejs og illustrerer behovet, men der er behov for en national strategi og tilrettede rammevilkår.

Men vi skal ikke kun lagre for at kunne bruge energien som strøm senere. Energilagring hånd i hånd med behovet for at bruge mere af den vedvarende energi i klimadebattens evindelige smertensbarn, transportsektoren. Med energiforliget er første skridt taget med 500 millioner til grøn transport, men der er behov for yderligere tiltag. Som bekendt barsler regeringen med en klimaplan inden for kort tid. Her er der behov for reelle initiativer – ikke kun forsøgsordninger – der kan bringe vedvarende energi ind i transportsektoren, og det er ikke ligegyldigt, hvor man målretter indsatsen.

Skal vi også være foregangsland, når det gælder en stabil og sikker anvendelse af energien, så kræver det, at klimaplanen bliver ambitiøs, prioriterer energilagring, og sætter gang i en reel omstilling af transportsektoren.

Den kollektive transport er på mange måder det letteste sted at starte. Høj frekvens, betydende energiforbrug og der er langt færre enheder, der skal skiftes ud end de mere end 2,5 millioner personbiler. Først og fremmest bør klimaplanen sigte på, at samtlige busser i offentlig rutekørsel bør være på nulemission i nye udbud.

Også når det den gælder tunge del af transporten – hvad end den er maritim, på vejene eller i luften – er der brug for handling. Særligt luftfarten vokser i disse år kraftigt og emissionerne ligeså. Men fly og andre meget energikrævende transportmidler kan realistisk set få deres energi fra andet end flydende brændstoffer inden for en overskuelig fremtid. Derfor er der behov for en dansk satsning på elektrolfuels, hvor vi bruger VE-strøm og CO2 til at lave brændsler til transportsektoren. Det kan lade sig gøre – men der er behov for politiske initiativer, hvis det økonomisk skal kunne konkurrere med fossile energikilder.

Og selvom det på mange måder er den sværeste øvelse – så bør man også tage fat på omlægningen af den individuelle transport. Også her handler det om at plukke de lavest hængende frugter først, nemlig de biler der kører mest. Her vil særligt firmabilerne og den tilknyttede beskatning være et oplagt sted at starte. Ved at indrette beskatningen af firmabilers udledninger frem for som i dag alene efter værdi, kan man højne incitamentet til at vælge en bil uden emissioner og få nogle af de mest brugte biler omlagt hurtigt.

Danmark er et foregangsland, når det gælder produktion af grøn energi. Det fastholdes og udbygges med energiforliget. Men skal vi også være foregangsland, når det gælder en stabil og sikker anvendelse af energien, så kræver det, at klimaplanen bliver ambitiøs, prioriterer energilagring, og sætter gang i en reel omstilling af transportsektoren.

Klummen kan også læses på Energy Supply.dk

 

Flyet skal lades med el – for klimaet skyld

Grøn teknologi skal løse luftfartens klimaudfordringer

 

Antallet af flypassagerer stiger – det samme gør luftfartens CO2-udledning. Kun ved at satse alvorligt og ambitiøst på omlægning til bæredygtige brændstoffer, kan luftfartens klimabelastning afhjælpes.

Hvis det skal lykkes at komme i mål med den grønne omstilling i transportsektoren, skal der fokuseres mere på innovation og udvikling inden for brændstofsområdet – og dette er især vigtigt, hvad angår luftfarten. Det har Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, skrevet om på Altinget.dk i dag.

Flytrafikken er en af de største klimasyndere, men selvom branchen selv tager et ansvar, og investerer i mere energieffektive fly, kræver det en langt større indsats at begrænse CO2-udslippet i luftfarten. Der er teknologier på tegnebrættet, der vil muliggøre at drive fly på brint eller el, men de er på nuværende tidspunkt langt fra praktisk realiserbare.

Men den negative klimabelastning som luftfarten forsager, kræver handling nu. Her peger Tejs Laustsen Jensen på brugen af elektrofuels som en løsning – en løsning der både vil betyde nulemissions-flytrafik og et potentielt nyt, grønt eksporteventyr for Danmark. Elektrofuels produceres på basis af brint og CO2 – hvis brinten produceres på baggrund af strøm fra vedvarende kilder, vil de samlede klimaomkostninger forbundet med produktion og anvendelse af disse elektrofuels være betragteligt formindsket i forhold til de traditionelle brændstoffer.

Denne omstilling kan lade sig gøre, men det kræver stærk vilje – både fra politisk side og fra branchen selv. Teknologien findes, men er endnu ikke kommercielt konkurrencedygtig i forhold til de fossile brændsler. Derfor er omfattende investering og udvikling imperativ. Det vil ikke kun kunne betyde mindre CO2-udledning, men det vil også være et fundament for nye eksporteventyr – et fundament der er unikt dansk, siger Tejs Laustsen Jensen:

For Danmark er i en meget stærk position i forhold til at gennemføre denne omlægning netop på grund af vores store indsats på især vindkraftsområdet.
Vi har således mulighederne for at producere grønne elektrofuels lokalt – til gavn for både klima og erhvervsliv.

Det bør derfor være et element i regeringens kommende klimaplan at sikre de politiske rammer for samspillet mellem branchen og staten, der er nødvendige for at kunne løfte ansvaret og opgaven med den grønne omstilling.

Du kan læse hele debatindlægget på Altinget.dk her.

 

 

Vindmøllestrøm lagres som grøn ammoniak

Foto: GreenLab Skive.

Energifonden Skive har lavet en samarbejdsaftale med Siemens Gamesa Renewable Energy. Målsætningen er et pilotanlæg i Greenlab Skive, der kan omsætte vindmøllestrøm til grøn ammoniak.

Siemens Gamesa Renewable Energy, der er en af verdenens førende vindmølleproducenter, anser fremstillingen af grøn ammoniak, som en oplagt mulighed for at lagre grøn elektricitet. Senior key expert Jens Schiersing Thomsen fra Siemens Gamesa udtaler:

– I fremtidens grønne og bæredygtige energiforsyning er lagring og omdannelse af energi og ressourcer en af de helt store udfordringer. En af løsningerne kan være at anvende overskudsstrøm fra vindmøller til produktionen af grøn ammoniak.

Energifonden Skive og Siemens Gamesa Renewable Energy vil i de kommende år undersøge de praktiske omstændigheder ved anlægget. Det betyder, at pilotanlæggets størrelse, kapacitet og åbningsdato fortsat er ukendt.

Den kommercielle direktør i Energifonden Skive, Christopher Sorensen ser frem til samarbejdet med den store vindmølleproducent og til anlægget, der kan udnytte den grønne overskudsstrøm.

– Det bliver også en løsning, som er et godt match for vores industrielle symbiose og det fælles interne net til udveksling af energi og ressourcer. Dels spiller ammoniak en vigtig rolle i landbruget, men der er også potentiale for yderligere anvendelse som brændstof til forbrændingsmotorer, udtaler Christopher Sorensen.

Læs hele historien på Energy Supply her.

HyLAW minikonference

Brintbranchen inviterer til minikonference i København.

 

Den 25. september kl. 13-16 præsenteres resultaterne af det europæiske projekt HyLAW på en minikonference i Energiens Hus i København.

HyLAW-projektet er støttet af EU gennem FCH-JU, og søger at kortlægge lovgivning, incitamenter og forhindringer for brint- og brændselscelleteknologi i 18 lande såvel som i EU-regi. Formålet er at sammenligne forholdene i de 18 lande, og identificere eventuelle lovgivningsmæssige barrierer for implementering af brint- og brændselscelleteknologier. Disse sammenligninger klarlægger de bedste og dårligste praksisser på området, og vil ligge til grund for anbefalinger til målrettede nationale og europæiske forbedringer.

Brint- og brændselscelleteknologier kan i høj grad være med til at sikre den grønne omstilling og uafhængighed af fossile brændsler. Diskussionen om lovgivning og regulering på dette område trækker således tråde til både det nyligt indgåede energiforlig såvel som klimamålene.
Denne konference arrangeres af Brintbranchen, der sammen med Dansk Gasteknisk Center er de danske partnere i projektet.

Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, vil præsentere projektets formål, resultater og anbefalinger. Derudover vil der være oplæg fra Jan K. Jensen, vicedirektør i Dansk Gasteknologisk Center, og Uffe Borup fra Nel Hydrogen Solutions. De vil tale om henholdsvis brint i gas- og transportsektoren.

Efter konferencen vil der være mulighed for netværk og en forfriskning.

Deltagelse er ganske gratis, og du kan tilmelde dig her. Frist for tilmelding er 14. september.
Du kan se mere om programmet for konferencen her, og du kan læse nærmere om HyLAW-projektet her.

 

 

Disse aktiviteter er finansieret gennem ”Fuel Cell and Hydrogen Joint Undertaking 2 (FCH JU 2)” under støtte nr. 735977. Dette partnerskab modtager støtte fra den Europæiske Unions Horizon 2020 program som støtter forskning og udvikling i samarbejde med European Research Grouping on Fuel Cells and Hydrogen, Hydrogen Europe Research og Hydrogen Europe

Et travlt forår og en hektisk sommer

Selvom sommeren langt fra er slut, er ferien ved at være det for de fleste, og det samme er andet kvartal af 2018. Hos Brintbranchen har vi haft travlt – og til tider har det været lidt hektisk – både med afholdelse af arrangementer, politisk arbejde og udgivelse af kommunikationsmateriale.

Fokus på transport

I de forgangne måneder har vi især haft fokus på transport, hvor flere arrangementer og begivenheder har kredset om emnet.

Den 18. april løb vores Årsdag 2018 af stablen hos Serenergy i Aalborg. Omkring 90 deltagere mødte op til en dag med fokus på grøn transport, herunder lagring, produktion og anvendelse af grønne brændstoffer. Der var mange inspirerende oplæg og desuden et site visit på Serenergys produktion af metanoldrevne brændselscelleanlæg.

De sidste måneder har ligeledes budt på flere vellykkede tiltag under transportprojektet Hydrogen Mobility Europe (H2ME), hvor vi er med i den store partnerkreds, der tæller partnere fra mere end 9 europæiske lande. Brintbranchen udgav som led i projektet en rapport om danske brintbilisters oplevelser med at køre med brint. Rapporten er den første af sin slags og kan læses her.

Nel Hydrogen har bl.a. med støtte fra H2ME-2 bygget og leveret to tankstationer i Island og en tredje forventes i 2019. Dette er starten på en infrastruktur i Island, der skal gøre det eftertragtet at køre brintbil. I H2ME-regi var der også gang i den i København, hvor Brintbranchen i maj i samarbejde med Hyundai Danmark officielt kunne overdrage to brintbiler til Københavns Kommune. Bilerne skal fungere som borgmesterbiler for hhv. Socialborgmester Mia Nyegaard og Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard og får således den københavnske brintbilsflåde op på 21 biler.

Ligeledes i maj var Brintbranchen med til at organisere Toyota’s Mirai Roadtrip, da den ramte den danske hovedstad, hvor vi havde arrangeret en række dage med præsentationer, der gav indblik i det danske brintlandskab, og hvor relevante ordførere fra både Venstre og Socialdemokratiet fortalte om muligheden for at bruge brint til lagring af el. Toyota kørte i brintbil op gennem Tyskland og til Danmark med en lang række journalister i deres brintbil, Mirai. Læs mere her.

Folkemøde i solskin

I juni måned deltog Brintbranchen i Folkemødet på Bornholm med det mest ambitiøse program i organisationens historie. Det blev til fire arrangementer, der fokuserede på debatter om vigtige spørgsmål og diskussioner inden for energiområdet og den grønne omstilling.

Vi havde allieret os med klimaekspert og meteorolog Jesper Theilgaard, som interviewede en række brintbilister, både private brugere og brugere, der kører brintbil i forbindelse med deres arbejde. De var alle begejstrede for selve køreoplevelsen, og nød den gode samvittighed, der følger med at køre en bil, der ingen udstødning har, udover vanddamp. De kunne dog også rapportere om den sårbarhed, der følger med at være first mover. Alligevel var den enstemmige konklusion, at fordelene er størst, især den lydløse kørsel, grønne profil og rækkevidden.

Efterfølgende ledte Jesper Theilgaard en interessant debat mellem en række vigtige debattører om, hvor ansvaret for den grønne omstilling i transportsektoren ligger. De mange fremmødte kunne desuden kigge nærmere på en Toyota Mirai.

Derudover bød vi på en paneldebat i forbindelse med EU-projektet HyLAW under spørgsmålet ”Sætter bureaukrati en stopper for den grønne omstilling?” og havde også to gasfokuserede events i Energinets telt, hhv. GasTalk og GasDebat ifm. FutureGas-projektet.

Alt i alt var det et meget vellykket Folkemøde, og vi vil gerne sige tak til alle deltagere og fremmødte. Læs mere om arrangementerne her.

Energiforlig, klimaplan og brintpuljen

I de absolut sidste dage inden Folketinget for alvor gik på sommerferie, blev samtlige partier enige om et nyt energiforlig. En række af de aftalte initiativer skal først aftales i detaljer i det kommende år. Det gælder blandt andet 500 millioner kr. til grøn transport og en gasstrategi, hvor forligsteksten eksplicit nævner at strategien skal behandle metanisering.

Du kan læse brintbranchens pressemeddelelse om forliget her.

I begyndelsen af juli blev det offentliggjort hvordan de 10 millioner kroner fra puljen for fremme af brændselscellekøretøjer skal uddeles, og de tre projekter, der blev tildelt midler er Herning Kommune, Bedre Begravelse Aps og Everfuel Denmark A/S.

Først på efteråret forventes regeringen desuden at præsentere en klimaplan. Klimaplanen forventes at indeholder en lang række initiativer, særligt i forhold til transport og på landbrugsområdet.

Nyt fra sekretariatet

Hos Brintbranchens sekretariat har foråret og sommeren også budt på en masse nyt.

Vi har sagt farvel og tak for indsatsen til vores politiske konsulent Chris Holst Preuss, der er tiltrådt en ny stilling hos Landbrug og Fødevarer og ligeledes taget afsked med vores student Renée Andersen, der det sidste år har været ansat som barselsvikar. Samtidigt siger vi farvel og på gensyn til vores konsulent og projektleder Sofie Neergaard pr. 9 august, da hun går på barsel og er væk i et års tid frem.

Det betyder også, at vi til gengæld kan sige velkommen til en række både nye og kendte ansigter:
Nicolai Fiil er fra 30. juli ansat som konsulent med fokus på politisk interessevaretagelse og kommunikationsarbejde.
Eleonore Fenne, der var hos os som praktikant i foråret 2017, er tilbage på kontoret som student en række timer hver uge, hvor hun vil bistå med større kommunikationsopgaver.
Line Strauss Jørgensen, der ligeledes har været hos os som praktikant, er også fremover at finde på kontoret, hvor hun bl.a. vil have ansvaret for Den danske brint- og brændselscelledag.
Og sidst men ikke mindst er vores dygtige student, Emma Møller Husted, tilbage fra barsel.

Læs mere om kontoret og de ansatte her.

Efteråret hos brintbranchen

Efter et velfortjent pust i sommerferien er det delvist nye hold på sekretariatet kampklar til et spændende efterår, der også byder på en masse aktivitet. Værd at fremhæve er bl.a. HyLaw-minikonferencen den 25. september, hvor resultaterne vedrørende politiske og juridiske hindringer for udvikling og kommercialisering af brint vil blive præsenteret. Derudover arrangerer vi igen i år Den danske brint- og brændselscelledag i samarbejde med EUDP, Innovationsfonden og SDU. Den danske brint og brændselscelledag 2018 finder sted den 19. november på Syddansk Universitet i Odense.

Vi håber at se mange af jer!

Fueling the Future: Dansk deltagelse ved World Gas Conference

I slutningen af juni afholdtes den 27. World Gas Conference (WGC) – denne gang i USA. Her mødtes ca. 12.000 interessenter fra gasrelaterede brancher for at diskutere gassens rolle i fremtidens energisystemer.

Danmark bidrog med 13 repræsentanter fra henholdsvis Energinet, Dansk Gasteknisk Center, HMN, Dansk Gasforening, Dansk Gas Distribution, HOFOR og Ørsted. Der blev afholdt mange forskelligartede sessioner med gas som omdrejningspunkt.

USA er blandt verdens største gasforbrugere., og mens markedet for brugen af naturgas er dalende i Europa, er det stigende i USA og Asien. Især skifergas er blevet eftertragtet i USA, og selvom denne type gas er kontroversiel herhjemme (grundet udvindingsmetoden ’fracking’), satses der stadig betragtet på denne naturgas på det amerikanske marked.

Det kan være, at det er derfor, at naturgas fyldte så meget på WGC – og ikke tildelte ’grøn gas’ megen opmærksomhed på konferencen. Selvom udvindingen af naturgas i f.eks. Kina med store miljø- og klimamæssige belastninger, har interessen herfor ikke ført til en prioritering af bæredygtig gasproduktion på konferencen. VE-gasser var ikke i nævneværdig grad på dagsordenen. Signe Sonne fra Energinet afholdt, i samarbejde med en fransk kollega, et indlæg under titlen ’Injektion af biomethan, syngas og brint i gastransmissionsnettet’, men i forhold til det potentiale der ligger i udviklingen af grønne gasser, havde det været oplagt bruge WGC til erfaringsudveksling og som diskussionsforum.

Det er overordentligt positivt med så stærk en dansk repræsentation ved en sådan international konference, om end man kunne have ønsket mere fokus på de grønne løsninger, vi vægter i Danmark. Vi er godt med i forhold til udviklingen af grønne gasser. Disse gasser kan bruges som lagringskapacitet for vedvarende energi, og gasnettet kan sikre den stabilitet i forsyningen, som er afgørende for et bæredygtigt energisystem. Gas er en ualmindelig vigtig komponent i fremtidens grønne energisystem, men det kræver, at den er bæredygtig, hvis vi skal nå vores målsætninger både i forhold til klima og fossil uafhængighed.

Hvis du er interesseret i at læse mere om forskning i, og perspektiverne for, grøn gas i Danmark, kan du se mere om projektet FutureGas her.

Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, interviewet til stor koreansk avis

Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen er blevet interviewet om det danske energisystem af en af Sydkoreas største ugeaviser, Ilyo Shinmun.

Der har længe været stor opmærksomhed på Danmark fra koreansk side, ikke mindst grundet den danske særstilling på brintområdet. Bilfabrikanten Hyundai inviterede Tejs Laustsen Jensen til Pyeongchang i forbindelse med vinter OL, hvor han, som den eneste repræsentant fra Danmark, fik mulighed for at prøvekøre deres seneste brintbil, Hyundai NEXO. Denne bil er opkaldt efter byen Nexø på Bornholm, så den koreanske begejstring for Danmark er flerfoldig.

Journalisten fra Iilyo Shunmun, Woong-gi Min, var meget interesseret i at høre om de danske perspektiver i forhold til brugen af brint som bindeled mellem energisektorer. Med målsætninger om at nå et bæredygtigt energisystem forankret i vedvarende energikilder, er konvertering og lagring af energierne af afgørende betydning for at sikre et stabilt forsyningssystem.

I Danmark er vi førende på vindmølleområdet, og denne energikilde kommer i høj grad til at bære fremtidens energisystem. Der findes dog i sagens natur grundlæggende udfordringer ved at basere energiforsyningen på kilder, der producerer energi ’som vinden blæser’ – nogle dage har vi for lidt strøm, andre har vi for meget. Og det er netop her, brinten kan spille en afgørende rolle. Bruges overskydende strøm fra vindmøller til produktion af brint, kan energien gemmes og bruges i anden sammenhæng. Brinten kan også anvendes i videre konverteringsprocesser, således at den oprindelige vindmølleenergi ender som eksempelvis gas eller flydende brændstoffer til brug i transportsektoren.

Det handler således om at tænke hele energisektoren sammen, og ikke mindst betragte energikilder som potentielle proceskomponenter frem for alene slutprodukter. På den måde sikres både stabilitet og fleksibilitet i energisystemet, og ikke mindst transportsektoren vil kunne få et grønt boost. Hvis vi vil i mål med den grønne omstilling, og begrænse transportsektorens CO2-udslip dramatisk, er udviklingen af brint- og brændselscelleteknologi absolut nødvendig.

Den koreanske artikel findes her.

Puljen for fremme af brændselscellekøretøjer er nu uddelt

Tre projekter får støtte fra Puljen til fremme af brændselscellekøretøjer på i alt 10 millioner kroner

 

I efteråret 2017 nedsatte regeringen i samarbejde med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre en pulje til fremme af brændselscellekøretøjer. Formålet er, at: ”[…]udbrede kendskab og forbedre vilkårene og brugen af brændselscellekøretøjer i trafikal sammenhæng.” Puljen er på i alt 10 millioner kroner, og i begyndelsen af juli i år blev det offentliggjort, hvilke projekter der har fået støtte.

Midlerne er blevet fordelt på tre ansøgere, og tæller både private og offentlige initiativer, hvilket ligger godt i tråd med puljens bredde, og ønsket om at skabe grobund for samarbejder mellem private og offentlige organisationer. Puljen tjener i udgangspunktet som en håndsrækning til de enkelte projekter, men forhåbningen er, at disse initiativer generelt kan bidrage til den grønne omstilling på transportområdet, i form af nye køretøjer og ikke mindst en udbygning af tankstationsnetværket.

Kasper Grøndahl Rosenstand, afdelingsleder ved Vejdirektoratet, forklarer puljens formål således: ”Pengene i puljen skal bruges til projekter, der skal forbedre vilkårene for brintbiler eller andre brændselscellekøretøjer. Det kan for eksempel være støtte til opførsel af ladestationer for brændselscellebiler eller indkøb af taxaer, der kører på brint – men der kan også tænkes mange andre støtteformål.”

Det har været et krav for at få del i midlerne, at projekterne selv har kunnet finansiere 50% af de samlede budgetter – det offentlige tilskud har således kun beløbet sig til halvdelen af investeringerne. Dette må bestemt formodes at blive en god forretning og investering i grøn transport, da projekterne alle kan tjene som inspiration og udbygningsgrundlag i flere forskellige dele af transportområdet.

De tre projekter, der blev tildelt midler fra puljen, er:

Herning Kommune
Bevillingen til Herning Kommune er på 1,25 millioner kroner til indkøb af fem brintbiler.

Bedre Begravelse ApS
Her er der bevilliget 350.000 kroner til ombygningen af et brintkøretøj til en rustvogn

Everfuel Denmark A/S
Dette er et datterselskab af Nel Hydrogen A/S, og Everfuel Denmark A/S er blevet tildelt 8,1 millioner kroner, og er således puljens største bidragsmodtager. Der etableres to nye brinttankstationer, og indkøbt 19 brintkøretøjer.

Disse to nye tankstationer bliver placeret i Herning og Sønderborg, og vil øge det samlede antal stationer i Danmark fra 10 til 12. Som det første land i verden har Danmark, hvad man betegner som et landsdækkende netværk af brinttankstationer, og denne udbygning af netværket vil bidrage til en større fleksibilitet for brintbilisterne. Stationerne vil ligeledes gøre brugen af brint til kollektiv transport lettere, ligesom det større udbud af tankningsmuligheder kan få en positiv indflydelse på brugen af brint til taxakørsel. Nogle af de biler, der vil blive indkøbt, skal være taxaer, mens andre vil indgå i kommunernes bilflåder.

”Udover infrastruktur er der også tildelt støtte til indkøb af brintdrevne taxaer, kommunale tjenestekøretøjer samt en bedemandsforretning, som vil ombygge et brintkøretøj til en brint-rustvogn. Det viser tydeligt, at der er plads til og stor interesse for at bruge endnu flere brintkøretøjer indenfor forskellige brancher herhjemme”, siger Kasper Grøndahl Rosenstand, der er meget positiv overfor de effekter, som puljens initiativer kan afføde for resten af den danske transportsektor.