Brintbranchen: Energiforlig er et vigtigt skridt fremad

Der er rigtigt gode takter i det energiforlig som alle Folketingets partier har indgået. Særligt når det gælder udbygningen af vindmølleparker, transport, gasstrategi og forskning. Men en del af arbejdet med at fremtidssikre energisystemet udestår stadig. Det siger Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen i en kommentar til det netop indgåede energiforlig. Han og branchen glæder sig over, at der med den nye gasstrategi tages hul på at koble el og gasnettet, og at en ny pulje for alvor åbner op for grønne initiativer på transportområdet, men understreger, at der er behov for mere konkret at adressere spørgsmålet om energilagring i stor skala.

”Det er meget positivt og rigtigt vigtigt at forligspartierne fortsætter udbygningen af vindkraft – bl.a. med nye havvindmølleparker. Og det er meget glædeligt at hele Folketinget står bag. Men hvis vi skal kunne lagre al den el, de nye møller kommer til at producere – og også gerne flytte en del af den grønne el over i transportsektoren, så er der behov for en ambitiøs plan for energilagring og konvertering. Det afventer i første omgang den varslede gasstrategi, og her er oplægget i forligsteksten meget positivt. Men der udestår en del arbejde for at sikre den bedst mulige energilagring i den proces, der nu går i gang,” siger Tejs Laustsen Jensen.

Netop det, at der nu udarbejdes en samlet gasstrategi, glæder Tejs Laustsen Jensen og særligt, at muligheden for at lagre el i gassystemet nu er en del af dette arbejde. ”Det er rigtigt positivt, at der nu bliver set rammevilkårene for energilagring i gasnettet og brug af grønne gasser. Men strategierne skal naturligvis gerne følges op af forbedringerne i rammevilkårene, og vi glæder os til at illustrere potentialet heri i forbindelse med udarbejdelsen af den nye gasstrategi,” siger Tejs Laustsen Jensen.

Hen glæder sig samtidig over, at forligspartierne har taget hul på de store udfordringer på transportområdet.

”Det er rigtigt positivt, at der afsættes i alt 400 millioner til grøn transport. Det er et meget vigtigt første skridt, og vi glæder os til at være med til at gøre transporten grønnere. Samtidig ser vi også frem til præsentationen af regeringens klimaplan og håber, at den vil indeholde yderligere initiativer for at gøre transporten emissionsfri. For der er rigtigt gode muligheder for at udnytte den vedvarende energi fra de nye havvindmølleparker til både brint, gas og flydende brændstoffer i alle dele af transportsektoren og dem skal vi naturligvis have implementeret hurtigst muligt,” slutter Tejs Laustsen Jensen.

For spørgsmål eller kommentarer kan Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen kontaktes på telefon: 26 23 94 43 eller e-mail: tlj@brintbranchen.dk.

Danske brinttankstationer gør Island grønnere

Island har fået to nye brinttankstationer. Tankstationerne er blevet bygget og leveret af Nel Hydrogen i samarbejde med deres lokale partner på Island, Skeljungur. En tredje tankstation forventes klar til brug i starten af 2019.

Tilbage i 2017 annoncerede Nel Hydrogen, at virksomheden, sammen med det Islandske Skeljungur i det nyoprettede joint venture Icelandic Hydrogen, ville stå for produktionen og levering af tre brinttankstationer på Island. Skeljungurs mærke Orkan står for den daglige drift af tankstationerne. Målet med Icelandic Hydrogen og de nyåbnede brinttankstationer er at skabe et netværk af brinttankstationer på øen, og at bidrage til grøn produktion af brint. To af de tre tankstationer er nu klar til at gøre netop dette.

Direktør for Nel Hydrogen, Jacob Krogsgaard, er stolt af at være leverandør af brinttankstationerne: ’Hvis der er ét sted på jorden, hvor grøn energi er en reel mulighed, så er det på Island. Nel Hydrogen har nu efterhånden stor erfaring med at bygge brinttankstationer, og det er rigtig vigtigt at tænke i netværk. Hvis infrastrukturen ikke er tilstrækkelig, er det svært at få flere til at køre på brint. Derfor er det godt, at vi leverer flere tankstationer på én gang.’

Fra Herning til Island

Tankstationerne er blevet produceret i Nels egen fabrik i Herning. Krogsgaard: ’Vi har fået støtte af det europæiske program H2ME 2 til at producere tankstationerne.’ H2ME 2 programmet har til formål at udbygge den europæiske brintinfrastruktur.

Tankstationerne, som ligger lidt udenfor Reykjavík (Vesturlandsvegur) og ved lufthavnen i Reykjanesbær, får de næste par måneder deres brint leveret. Derefter vil brinten blive produceret lokalt af ON Power ved deres geotermiske kraftværk Hellisheiði, omkring 25 kilometer udenfor Reykjavik.

 

Mange megawatt grøn energi

Krogsgaard: ’Det handler om at lave brinten så billig og grøn som muligt, og på Island kan man komme helt tæt på de grønne kilder.’

Tankstationerne gør nu brug af 700 kw elektrolyse, men er forberedt på at kunne skalere til ‘mange megawatt’, som Krogsgaard formulerer det. Nok til at kunne klare en større flåde af brintkøretøjer.

I øjeblikket kører der omkring 15 brintbiler på vulkanøen, de fleste ejet af virksomheder.

Krogsgaard: ’I fremtiden kommer der til at være en blanding af brugere, så der vil både være noget offentligt transport, privat kørsel og endnu flere virksomhedsbiler. Der er allerede en række initiativer i gang, som skal gøre det mere attraktivt at køre på brint.’

Jacob Krogsgaard mener, at netop Island er dét land, som kan få grøn energi til at ske: ’Island har et hav af grønne energikilder, det handler bare om at gøre brug af dem. Det vil ovenikøbet styrke Islands økonomi gevaldigt, da øen nu er afhængig af at importere energi.’

’Island har et hav af grønne energikilder, det handler bare om at gøre brug af dem. Det vil ovenikøbet styrke Islands økonomi gevaldigt, da øen nu er afhængig af at importere energi.’

 

Golden Circle

Og at det kan svare sig at køre Island tyndt på brint, beviste Jacob Krogsgaard efter åbningen af tankstationerne. I en Toyota Mirai kørte han, sammen med sin familie, Islands berømte rute Golden Circle:

’Jeg ville være den første, som kørte denne rute i en brintbil. Vi tankede op, da vi tog af sted, og de næste 48 timer kørte vi en udvidet version af Golden Circle på 422 kilometer, uden at skulle tanke ekstra brint.’

Krogsgaard er begejstret for den islandske natur:

’Jeg kan anbefale alle at køre denne tur. Ikke kun fordi man oplever noget helt exceptionelt naturpragt, men også fordi man kommer helt tæt på de geotermiske kilder, som producerer den brint, vi kører på. Det gør jo også, at man kan køre de mange kilometer med god samvittighed, fordi man ikke udleder andet end rent vand. Bedre bliver det ikke.’

 

 

Find pressemeddelelse på engelsk fra det islandske projektkonsortium om åbningen her.

Når bureaukrati sætter en stopper for den grønne omstilling

Fredag den 16. juni var en række aktører fra den danske energibranche samlet på folkemødet på Bornholm, med det formål at diskutere regulering af den grønne sektor, og ikke mindst, hvad der kan gøres for at skabe rammerne. Debatten var arrangeret af Brintbranchen under rammerne af det europæiske projekt Hylaw. Hylaw har til formål af skabe overblik over de administrative forhold så som regler og lovgivning på tværs af 18 EU-lande, og skabe en database for herigennem at give det lettest mulige overblik til potentielle udviklere af ny grøn teknologi.

De deltagende organisationer på folkemødet var, udover Brintbranchen selv, Vindmølleindustrien og Biogasbranchen, og Hanne Storm Edlefsen fra Energinet havde sagt ja til at deltage som moderator. Alle organisationer havde forberedt cases om, hvordan regulering kan stå i vejen for den grønne omstilling. Netop det er kernen i Hylaw-projektet, hvis formål er at klarlægge de administrative udfordringer på tværs af grænserne i de 18 deltagende lande og i EU som helhed. Blandt eksemplerne var bl.a. krav til brinttankstationer og tilslutningen til nettet for vindmøller, og i det hele taget samspillet mellem forskellige grønne energiformer og teknologier under regelsæt, der er udviklet til noget ganske andet.

Resultaterne af Hylaw præsenteres på en konference i København den 25. september. For deltagelse i konferencen kontakt Brintbranchens sekretariat på info@brintbranchen.dk.

Disse aktiviteter er finansieret gennem ”Fuel Cell and Hydrogen Joint Undertaking 2 (FCH JU 2)” under støtte nr. 735977. Dette partnerskab modtager støtte fra den Europæiske Unions Horizon 2020 program som støtter forskning og udvikling i samarbejde med European Research Grouping on Fuel Cells and Hydrogen, Hydrogen Europe Research og Hydrogen Europe.

Brintbiler, GasTalk og masser af debat på Folkemødet

Onsdag den 13. juni rejste Brintbranchen mod Allinge i en Toyota Mirai, hvor de næste fire dage skulle stå i folkeoplysningens tegn. Det mest ambitiøse program i organisationens historie skulle stå sin prøve med fire events, der på forskellig vis relaterede til fremtidens grønne løsninger med et naturligt fokus på brint- og brændselscelleteknologi.

Der er mange stemmer på Folkemødet i Allinge, der alle kæmper om opmærksomheden fra de mere end 100.000 deltagere. Det lykkedes heldigvis Brintbranchen i høj grad at få råbt højt og tiltrukket tilhørere. Ikke mindst var brintbilen fra Toyota og Jesper Theilgaard et stort trækplaster på Folkemødets første dag. Derudover deltog Brintbranchens medarbejdere som tilhørere i en lang række debatter med fokus på grøn omstilling, transport og energiforliget, og fik netværket og udvekslet erfaringer og meninger.

Hvordan er det at køre på brint?

På Folkemødets første dag stod Brintbranchen klar med en Toyota Mirai og Jesper Theilgaard til at tage en debat om brintbiler. Arrangementet tiltrak omkring 50-60 mennesker, der kom for at høre klimaekspert og meteorolog Jesper Theilgaard interviewe en række forskellige brint-bilister. I panelet sad Mia Nyegaard, Socialborgmester i København for Radikale Venstre, som har en Hyundai iX35 som borgmesterbil, Rådhusbetjent Flemming Dam fra Socialforvaltningen på Nørrebro og privatbilisten Michael Holst, der det sidste år har kørt Honda Clarity.

Eventet var den del af H2ME projektet, og der blev også tid til at fortælle om projektets resultater og ambitioner og gøre reklame for Brintbranchens nyudgivne rapport om brugeroplevelser hos brintbils-bilister.

Alle de forskellige typer af brugere var meget begejstrede for køreoplevelsen og ser alle spændende perspektiver i brintbiler, som både er lydløse og partikelfri.

Det er dog udfordrende at være ’first mover’. Særligt ift. infrastrukturen, der tæller 10 stationer i Danmark. Her bliver man som brint-bilist ekstra sårbar, hvis der er stationsnedbrud, og man skal i højere grad planlægge sin rute. Fordelene vejede dog tungere hos de tre panelister, der især lagde vægt på den grønne profil, lydløsheden og ikke mindst rækkevidden.

Efter snakken om de forskellige køreoplevelser fik Jesper Theilgaard mulighed for at skyde lidt med skarpt på en række aktører, der alle er ansvarlige for at udbrede brint til transport, nemlig Nicolaj Bruun Rasmussen, Nel Hydrogen (stationsoperatør), Martin Grandal, Toyota Danmark, David Marc Gurewitsch fra Teknik og Miljø i København, der er ansvarlige for indkøb til Københavns bilflåde og Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen.

Her var der særligt fokus på, hvordan den tunge transport er en vigtig nøgle til at udbrede brinttransport, da det giver en bedre business-case for brintproduktionen og dermed også gør stordriftsfordele muligt.

Det var også muligt at sparke dæk på Toyota Mirai’en, hvor Toyota-tekniker Jan Nielsen også var til rådighed for spørgsmål.

 

I gassens tegn

Fredag den 15. juni stod i gassens tegn, hvor Brintbranchen i samarbejde med Energinet havde stillet tre forskere stævne i Energinets telt til at fortælle om deres forskning på en let og tilgængelig – og ikke mindst folkelig – måde, under titlen GasTalk.

Konceptet var enkelt: Alle havde præcis 10 minutter og 10 slides til at forklare kompleksiteten af deres forskning inden for gassektoren med fokus på resultater og betydning for virkeligheden.

Nyudnævnt professor Marie Münster og ph.d. Rasmus Bramstoft, begge fra DTU Management Engineering og en del af FutureGas-projektet indtog sammen med ph.d. Christian Dannesboe fra Aarhus Universitet scenen.

Marie Münster startede ud med et generelt oplæg om gassens rolle i det fremtidige energisystem og sektorkobling, derefter tog Rasmus Bramstoft over med at fortælle om sit fokus på særligt VE-gasser i den grønne omstilling og slutteligt inviterede Christian Dannesboe os med ind i Haldor Topsøes demonstrationsanlæg i Foulum, hvor han til dagligt arbejder med at konvertere grøn elektricitet til naturgas.

Det var tre veloplagte forskere, der fangede publikum og fik serveret deres forskning inden for den snævre tidsramme alt imens Brintbranchens praktikant Line agerede menneskelig powerpoint-projektor.

Læs mere om FutureGas projektet her, som forsker i gassens rolle i fremtiden. Find mere om Foulum anlægget her.

Brintbranchen afholdt også to øvrige arrangementer, nemlig en gasdebat og et HyLaw-arrangement med fokus på barrierer for grøn omstilling. Læs mere om Brintbranchens folkemødeprogram her og find også information om de foregående år.

I år løb Folkemødet af stablen den 14.-17. juni 2018.

Rapport: Brugeroplevelser hos brintbilister

Brintbranchen har netop offentliggjort en rapport, der omhandler brugeroplevelser for brintbilsbilister.

Vi har talt med forskellige mennesker, der alle bruger brintbiler i deres dagligdag. Det er både mennesker, der bruger bilerne i forbindelse med deres arbejde, og ganske almindelige familier, der bruger bilerne privat. Brintbiler vinder indpas på markederne, men det er stadig en ukendt teknologi for mange, og derfor er det vigtigt at høre fra de mennesker, der kører bilerne, hvad deres oplevelser og erfaringer er med at køre på brint.

Fælles for de adspurgte brugere er, at de alle er glade for at køre brintbilerne. De nævner især den lange rækkevidde, den næsten lydløse motor, den hurtige optankning – og ikke mindst glæden ved at køre uden at udlede CO2. Det vigtigste ved deres oplevelser er næsten, at de under kørslen ikke tænker særligt over, at de kører på brint – forstået således, at selve kørselsoplevelsen ikke er forskellig fra at køre i konventionelle biler. Det er en uhyre vigtig pointe, og det er af stor betydning for den fremtidige brug af brint i transport, at køreoplevelsen ikke er radikalt anderledes fra, hvad man som bilist er vant til. Ligeledes nævnes det som et positivt aspekt ved brintbilerne, at man ikke behøver ændre sine vaner og køremønstre. Når der i fremtiden sker en udbygning af tankstationsnetværket i Danmark, vil det være endnu lettere at skifte til disse biler – det er den sidste ting, der i forhold til kørslen, adskiller sig fra benzin- og dieselbiler. Hvad angår tilgængelighed, er brintbiler stadig bagud i forhold til de konventionelle biler. Dette skyldes prisen. Brintbiler er stadig generelt betragteligt dyrere end benzin- og dieselbiler. Det kræver et fokus på kommercialiseringspotentialet for brintteknologier, og en massiv investering fra virksomhedernes side, for at få produktionen op i industriskala, så prisen kan nå et niveau, der er mere realistisk for de fleste private og erhvervskunder. Toyota har netop offentliggjort, at de har tårnhøje ambitioner på dette område, og deres målsætning er at tidoble deres antal af brintbiler fra 3000 på nuværende tidspunkt til 30.000 i begyndelsen af 2020’erne. Der er således lagt an til en kæmpe indsats, der givet vis vil kunne få konkurrencen til at stige internationalt.

Danmark er godt med, hvad angår udbredelsen af brintbiler, kendskabet til dem generelt og infrastrukturmæssigt. For at træffe det valg at skifte fra f.eks. en benzinbil til en brintbil, kræver det i sagens natur, at der findes et velfungerende netværk fra tankstationer, så hverdagen ikke bliver besværliggjort af tankningsproblemer. Det er af afgørende betydning for omstilling fra benzin og diesel til brint, at brugerne ikke mister den frihed, de har med de konventionelle biler – overgangen skal gøres så gnidningsløs som muligt. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi i Danmark har verdens første landsdækkende netværk af brinttankstationer. På nuværende tidspunkt er der ti brinttankstationer i Danmark – spredt geografisk strategisk, så det meste af Danmark vil kunne køre brintbiler. Der er naturligvis lang vej endnu, ikke mindst set i forhold til de ca. 2000 benzin- og dieseltankstationer, der findes i landet. Men med en rækkevidde på ca. 500 km på én tank, kan det sagtens lade sig gøre at være brintbilsbilist i Danmark. Som det fremgår af rapporten, er de deltagende brugere enige om, at når man har vænnet sig til at planlægge sine ture med placeringen af tankstationerne in mente, så er det til sidst, ikke noget man tænker over. Det skyldes ikke mindst, at det kun tager et par minutter at tanke en brintbil – og på den måde giver den samme frihed som en konventionel bil. Det er én af de ting, som brugerne nævner, som værende en meget stor fordel – og en af de ting, der gør, at det har kunnet lade sig gøre at skifte til brint.

Det er ikke kun herhjemme, der bliver arbejdet hårdt med at få lagt fundamentet for et transportmarked, som i højere består af bæredygtig brint. Hydrogen Mobility Europe (H2ME) er et storstilet europæisk projekt, der har til formål at skabe grobund for at få flere brintbiler på vejene, og at udvide brintinfrastrukturen i hele Europa. Projektet er delt op i to faser, og Brintbranchen er med i fase to (H2ME2) som kommunikationspartner i Danmark. Projektet strækker sig fra 2015 til 2021, og vil demonstrere, dels hvordan brint er et bæredygtigt alternativ til fossile brændstoffer, og dels hvordan den teknologiske udvikling påvirker markedsmodningen, og understøtter den erhvervsmæssige levedygtighed. Det er vigtigt at sætte målrettet ind på alle områder for at udlede potentialet for en bæredygtig transport: Teknologien skal udforskes, der skal ske en kommercialisering af teknologierne – så virksomheder i højere grad vælger at udvikle og investere i dem, og forbrugerne skal være kunne være med – det kræver biler til konkurrencedygtige priser, og en infrastruktur der fungerer.

Indtil videre er der indregistreret 83 brintbiler i Danmark. Det er et flot antal, men det er forhåbentligt kun begyndelsen. Nogle af investorerne i brintbiler er Aarhus, Aalborg og Københavns Kommune, der alle ønsker at yde deres bidrag til den grønne omstilling, og gå forrest i kampen for bæredygtig transport uden CO2-udledning.

Der er et kæmpe potentiale i brugen af brint til transport. Den teknologiske udvikling er i konstant fremdrift, og det samme er tilfældet med kommercialiseringen. Det er vigtigt at holde dette momentum kørende. Med fremgang på alle afgørende parametre på samme tid, er ambitionerne om et bæredygtigt transportsystem, uafhængigt af fossile brændstoffer, mere realistiske en nogensinde.

Læs User Experience rapporten nedenfor som E-rapport eller ved linket her.

Find User Experience rapporten som pdf her.

Find pressemeddelelsen på dansk her og engelsk her.

 

Hyundai og Audi vil samarbejde om at booste brintbiler

Hyundai har indgået en aftale med Audi om at samarbejde for at booste brintbilers position i transportsektoren. Vidensdeling skat føre til lavere omkostninger på en dyr teknologi.

Ifølge aftalen vil de to bilproducenter få adgang til hinandens vidensbank og produkter. Dette betyder, at Hyundai vil få adgang til nye komponenter udviklet af Audi, som er ansvarlig for brint- og brændselscelleteknologi i hele Volkswagen Group – verdens største bilforhandler.

Hyndai håber at samarbejdet kan føre til en øget efterspørgsel på deres brintbil ix35 og samtidig nedsætte omkostningerne på teknologien ved at øge konkurrencen mellem leverandører. Brintbiler er det oplagte valg i en grøn transportsektor på grund af rækkevidde og optankningstid, men udfordringen står stadig på infrastruktur og prisen på bilerne. Både Audi og Hyundai ser derfor et samarbejde som oplagt for at sænke priserne og give brintbiler et boost.

Audi har desuden for nylig valgt at forlænge sit samarbejde med Ballard Power Systems tre et halvt år yderligere. Ballard Power Systems er ansvarlige for at udvikle og producere brændselsceller til Audis brintbil, som planmæssigt vil blive sat i produktion i 2020.

Læs mere her.

Road trip i en Toyota Mirai

I maj organiserede Toyota en tur gennem Tyskland og Danmark i deres brintbil, Mirai. I løbet af turen var mere end 50 europæiske journalister med ude og køre for at opleve virksomheder og produkter, der står forrest i en overgang fra fossile brændsler til en elektrisk fremtid drevet af brint. Som et af deres stop i Danmark arrangerede Brintbranchen nogle dage i København for at gøre journalisterne klogere på det danske engagement i brintbiler.

Som bekendt har Danmark verdens første landsdækkende netværk af brinttankstationer, og dermed en interesse i at gøre brintbiler til en stor del af transporten, efterhånden som vi forsøger at bevæge os væk fra primært at have benzin- og dieselbiler på gaderne. For at give en god forståelse af Danmarks planer, havde Brintbranchen bl.a. organiseret besøg på Christiansborg for at tale med forskellige folketingsmedlemmer og andre stakeholders.

Energinet, som ejer el- og gasnettet, gav en officiel gennemgang af Danmarks planer og ambitioner, når det kommer til brint. Her faldt snakken bl.a. på den danske regerings beslutning om ikke at lægge afgifter på brintbiler indtil 2021. I politiske præsentationer fra både Socialdemokratiet og Venstre blev der desuden snakket om at bruge brint til lagring af el, og fordelene ved at bruge de eksisterende netværk og infrastruktur. Derudover fortalte Brintbranchen om udviklingen i Danmark – bl.a. gennem H2ME2-projektet.

Jakob Krogsgaard fra NEL Hydrogen kunne fortælle om sine erfaringer med sin private Mirai, som han og familien har kørt over 100.000 km i siden 2015. Det er bl.a. blevet til en sommerferie , hvor familien brugte brintbilen til at køre fra Danmark til Italien.

Brintbranchen satte stor pris på det stærke engagement fra de deltagende journalister og oplægsholdere og er glade for at have bidraget til at sprede de danske erfaringer med brint til transport til resten af Europa.

Frankrig satser massivt på brint

Den franske miljøminister, Nicolas Hulot, har fremlagt en ny energipolitisk strategi, som i høj grad bygger på brint og brændselscelleteknologi. Der er afsat 100 millioner euro til at opnå ambitionen om at gøre Frankrig til verdens førende nation på dette område. Strategien indeholder målsætninger om brugen af brint og brændselscelleteknologier inden for både industri og energiforsyning, men især også inden for transport.

Det er planen at etablere 100 brinttankstationer i løbet af 2023, og inden 2028 skal antallet være mellem 400 og 1000 tankstationer. Denne udbyggede infrastruktur skal gøre det muligt at satse massivt på brint- og brændselscelleteknologier inden for transportsektoren; det drejer sig både om busser, tog, skibe og lastbiler. Mens planerne i forhold til skibe og tog endnu kun er på undersøgelsesstadiet, er det meget konkrete ambitioner på lastbilsområdet. Nicolas Hulot har gjort det klart, at målsætningen er, at der i 2028 skal være mellem 20.000 og 50.000 lette, og mellem 800 og 2000 tunge erhvervskøretøjer på de franske veje.

Det er et uhyre ambitiøst projekt, men teknologien er ved at være så moden, at det kan lade sig gøre. Som en vigtig del af processen har de franske myndigheder påbegyndt udarbejdelse af rammevilkår for reguleringen af tankstationerne. Lovgivningen skal kunne følge med i takt med, at nye teknologier tages i brug, ellers risikeres det, at projekter strander, fordi reguleringen er ukomplet og utidssvarende. De franske myndigheder har også i støbeskeen at oprette et internationalt center for kvalifikation og certificering for højtrykskomponenter til brug i transportsektorer. Dette vil kunne skabe en strømlining og generaliserbarhed i produktion og regulering – til gavn for brugere såvel som myndigheder.

Du kan læse mere om energistrategien her.

 

 

Hydrogen Mobility Europe

Den 5.-6. juni 2018 afholdt det transeuropæiske projekt Hydrogen Mobility Europe (H2ME) sin årlige generalforsamling i Berlin.

Projektet tæller en bred række af partnere fra hele Europa og arbejder på at udvide brintinfrastrukturen i Europa og ikke mindst antallet af brintbiler. Samtidigt har projektet også til formål at udbrede kendskabet til brint til transport og sikre, at der er gode rammer, og at vi kan lære fra hinanden på tværs af landegrænserne i Europa, når det kommer til udfordringer med for eksempel lovgivning, standarder mm..

Fra dansk side er Brintbranchen, Nel Hydrogen, Københavns Kommune og Danish Hydrogen Fuel med i partnerkredsen.

Store ambitioner i Tyskland

Berlin var næppe tilfældigt valgt, da netop Tyskland arbejder meget ambitiøst med brint til transport. I Tyskland er der pt 43 tankstationer, men der forventes at der er opsat hele 100 stationer i hele landet inden udgangen af 2019, fortæller Nikolas Iwan fra Hydrogen Mobility Deutchland.

Det nuværende netværk af 43 stationer har kapacitet til 15.000 brintbiler, men der er kun 400 brintbiler på de tyske veje. Derfor er det også målet at antallet skal stige og her vil H2ME-projektet bidrage til at støtte udrulningen af biler fra bl.a. Toyota, Honda, Symbio og Daimler.

Selvom det går rask fremad i Tyskland, er der stadig store udfordringer. I Tyskland kan det for eksempel være meget besværligt og udfordrende at få tilladelse til at sætte stationer op for kommunerne, da der er en høj grad af bureaukrati og samtidigt et lille kendskab til brintteknologien hos beslutningstagerne og myndighederne, som kan trække processen i langdrag med at få byggetilladelser.

H2ME-projektet tæller mere end 40 partnere fra ni europæiske lande, som alle var samlet i Berlin. Generalforsamlingen sluttede af med et besøg på multienergi-stationen Berlin Schönefeld, der er under konstruktion og som fungerer som testcenter for bl.a. brintteknologi. Her vil man i fremtiden både kunne lade sin elbil op og tanke gas og brint.

 

Brintbranchens program for Folkemødet 2018

Brintbranchen har i år planlagt et meget travlt program for Folkemødet. Brintbranchen er arrangør eller medarrangør på hele 4 programmer torsdag, fredag og lørdag. Igen i år vil Brintbranchen have brintbiler med på Folkemødet og diskutere fremtidens transportløsninger.

Torsdag starter Brintbranchen nemlig ud med et arrangement omkring brintbiler sammen med Jesper Theilgaard der interviewer brintbilister torsdag d. 14. juni kl. 13.00 i Brandstationens debattelt. Jesper vil interview en række daglige brugere af brintbiler omkring deres oplevelser med at køre på brint. Jesper Theilgaard vil bl.a. interviewe Mia Nygaard, socialborgmester i København som bruger en brintbil som borgmester bil. Herudover vil der være interview med Chris Holm, som er pensionist og har anskaffet sig en brintbil privat. Derudover vil bl.a. en rådhusbetjent og en projektleder også fortælle om deres erfaringer med brintbilerne.

Fredag starter vi ud med en debat om bureaukrati og den grønne omstilling kl. 09.00 i Brandstationens debattelt. Vi stiller nemlig spørgsmålet ”Sætter bureaukrati en stopper for den grønne omstilling?” til Vindmølleindustrien ved Martin Risum Bøndergaard, Politik- og analysechef, Biogasbranchen ved Bruno Sander Nielsen, faglig direktør og Brintbranchens egen direktør Tejs Laustsen Jensen. Som moderator vil Hanne Edlefsen som er afdelingsleder i Energinet lede os igennem en spændende debat, hvor hver deltager har en konkret case med, der skal danne udgangspunktet for, om der er fællesbenspændere vi skal have fjernet.

Senere fredag forsætter vi med et alternativt arrangement i samarbejde med Energinet. Her afholder vi GasTalk kl. 14.30 i Energinets telt, hvor 2 Ph.d.er og en lektor vil fortælle om deres forskning i grønne løsninger baseret på gas. De vil fortælle om deres arbejde i et TEDTalk lignede format, som skal gøre deres komplicerede forskning let tilgængelig for alle.

Lørdag slutter vi af med en klassisk paneldebat i Energinets telt kl. 15.00-16.00, hvor en række aktører skal svare på spørgsmålet ”Er gas stadig en del af den grønne omstilling?” Til denne debat skal vi bl.a. høre fra ProjectZero i Sønderborgs direktør Peter Rathje, viceadm. direktør i Dansk Energi Anders Stouge, Biofos direktør John Buur Christiansen, Head of Department på DTU Poul Erik Morthorst samt Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen. Og til at lede slagets gang har vi rekrutteret Jeppe Danø som er Områdeleder for Gassystemansvar i Energinet.

Find hele Folkemødeprogrammet her

Her kan du se billeder fra sidste års Folkemøde: