Brintbranchen til foretræde for Folketingets Klima- og Energiudvalg om hurtigere uafhængighed af fossil gas
Omstillingen væk fra fossil, russisk gas er gået fra at være en klimamæssig nødvendighed til en sikkerhedsmæssig imperativ efter Ruslands invasion af Ukraine.
De danske kompetencer på biogas sikrer, at Danmark er godt på vej mod at blive selvforsørgende med biogas, men det kan gå endnu hurtigere. Som prognosen ser ud nu, vil den danske biogasproduktion kunne dække det danske gasbehov i fyringssæsonen 2027-28, men ved at metanisere biogassen kan vi få op mod 40% mere brugbar, grøn gas ud i nettet, og nå en 100% dækning af gasforbruget allerede i sæsonen 2025-26.
Men det kræver handling og investeringer nu. Der er bred politisk opbakning til at fremrykke udmøntningen af “Puljen for biogas og andre grønne gasser”, så der kan ske investeringer hurtigere end planlagt. Der er dog visse udfordringer ved den nuværende udformning af puljen, som ikke understøtter udviklingen af metanisering i det omfang, der er behov for. Derfor har Brintbranchens politiske og internationale chef, Mette Kirstine Schmidt, og kommunikationskonsulent, Line Strauss Jørgensen, været til foretræde for Folketingets Klima- og Energiudvalg, hvor de har fremlagt Brintbranchens analyser på området. Der er behov for at rette fokus mod “de andre grønne gasser” i puljens benævnelse, navnlig e-metan, som lige nu ikke understøttes af puljens design.
Hvad er e-metan?
E-metan er det produkt, der kommer ud af metaniseringsprocessen. Det er, at man udnytter de ca. 40% af biogassen, som er CO2, ved at “blande” den med brint. Som det er i dag renses den rå biogas for CO2, hvorved det bliver til biometan, før det tilføres gasnettet. Den CO2 bliver for nærværende ikke håndteret ved opsamling eller udnyttelse, og det er både klimamæssigt uholdbart og et ressourcemæssigt spild. Den CO2 skal udnyttes som ressource – enten ved metanisering eller CCUS.
Sådan produceres e-metan:

Her kan du læse Brintbranchens præsentation og short-paper om e-metan:

Spørgsmål eller kommentarer
Mette Kirstine Schmidt
mks@brintbranchen.dk
tlf. 31 70 74 24